I foråret 2023 måtte Ollerup Efterskole sande, at de blev gradvist mere og mere teknisk udfordret i Koncerten med både lyd og lys. Især lyskonsol voldte dem besvær og lavede mange fejl. Desuden var den ikke særlig intuitiv for nybegyndere. Lyssætningen over scenen bestod af 12 lamper og var absolut i underkanten af vores behov og havde kun få indstillingsmuligheder, og de måtte flere gange om året leje ekstra lamper, hvilket ikke var helt billigt.
De gav sig selv den opgave at finde finansiering til nye bevægelamper og en ny “State of the Art” lyspult. Deres ambitionsniveau var højt og det var derfor et større beløb der skulle rejses.
I forbindelse med et samarbejde med Framamusik faldt snakken på nye lamper. De ville gerne være behjælpelige med at finde lamper i god kvalitet og til en fornuftig pris. I samarbejde med teknikere i Borgerforeningen i Svendborg fandt Ollerup Efterskole en god løsning på en lyspult, der er intuitiv og som er kendt for sin stabilitet og mange muligheder.
Fonde og sponsorater sikrede, at de kom i mål med følgende:
12 LED Wash bevægelamper
6 Legend Robe bevægelamper
Avolites Quartz lyskonsol
De takker følgende fonde og sponsorer for gavmilde tilskud til vores projekt:
Halbergs familiefond
SEAF Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond
CCJensen
Nordisk Rekruttering