Trivsel/stress

Trivselscoaching er et individuelt forløb, der enten forebygger eller behandler mistrivsel, stress, sikrer længerevarende trivsel og optimerer den personlige effektivitet. Mål og indhold afhænger altid af den enkelte medarbejder eller leders situation.

Hvis en medarbejder eller leder mistrives eller har symptomer på stress, fokuserer forløbet på at genfinde balancen og håndtere årsagerne til symptomerne. Er en medarbejder eller leder allerede sygemeldt, er målet at få vedkommende godt og effektivt tilbage på jobbet.

Programmet tilrettelægges naturligvis under hensyntagen til den sygemeldtes tilstand og formåen. Stress og mistrivsel bør forebygges. Derfor kan et tilbud om trivselscoaching til nøglemedarbejdere være en god investering til at sikre balancen af de oplevede krav og ressourcer.

Også ledere tilbydes sparring i forhold til det at håndtere trivselsproblematikker, både i forhold til lederadfærd og som kompetencer der kan løfte arbejdsglæden og motivationen i hele lederens team. Grundlæggende for alle typer forløb er troen på, at mennesker med støtte kan tage større selvansvar, og arbejde med trivsel og på den længere bane mere proaktivt med deres egen situation.

Et trivselscoaching forløb kan strække sig flere møder med den personlige rådgiver. Typisk vil antal møder være mellem 4-8 møder.

Møderne er typisk fordelt på flere måneder. Konkrete mål og handlingsplaner, der forventningsafstemmes, sikrer målrettet handling og udvikling. Undervejs kan virksomheden få kort status og dermed følge fremdriften i forløbet.

Det anbefales at afholde et trepartsmøde, hvor den nærmeste leder inddrages. Dette trepartsmøde kan placeres i midten eller slutningen af forløbet. Dermed øges den organisatoriske læring.