






Rigshospitalet






Automatiktekniker til Danmarks mest teknisk spændende arbejdsplads
Til vores rørpostanlæg, som er et af nordens største anlæg, søger vi en automatiktekniker til et spændende job med vægt på faglig sparring og kvalitet. Rørpostanlægget indeholder, 111 sende og modtagestationer, 3 store knudepunktsrum og 4 Open Logs. Anlægget driftes pt. af 2 medarbejdere, men vi ønsker udvidet åbningstid og yderligere service på systemet, så du bliver den tredje medarbejder på rørposten. Vi er et team i en automatikgruppe på i alt 12 personer. Da rørpost er en relativ ny ”genopfindelse” findes der ikke mange personer med erfaring indenfor faget, og du vil derfor få en grundig oplæring af Drift og Tekniks erfarne medarbejdere, samt kurser i ind- og udlandet.
Vi søger en kollega, der med basis i automatik kan bidrage til drift og vedligehold af tekniske anlæg og maskiner. Vi har bl.a. ansvaret for instrumentvaskemaskiner, autoklaver, opvaskemaskiner, operationslejer, rørpost, helikopterplatform, centralkøkken og meget andet hospitalsudstyr. Vi arbejder med mange forskellige tekniske anlæg i bygningsmassen og du bliver en del af de centrale personer, der gennemfører og planlægger reparationer og vedligehold så daglig drift kan opretholdes på hospitalet. I dit arbejde vil du møde og arbejde med flere lag i organisationen, og være med til at levere en god service til hospitalet og dermed sikre stabil drift af vores tekniske anlæg.
Om os
I afdelingen Drift og Teknik 1 vedligeholdes og driftes Rigshospitalets samlede bygningsmasse. Vi deltager med teknisk support under nybygninger og hjælper hospitalerne med indkøring og idriftsætning af såvel ny teknik, som nye bygninger. Vi er grupperet i en faglig opdeling, så der er fagledere, specialister, fagkoordinatorer og håndværkere på områderne for automation, køl, ventilation, vvs, el og bygninger. Vi er i alt ca. 108 medarbejdere i Drift og Teknik 1.
Om stillingen
Vores nye kollega skal udføre følgende opgaver i forhold til automation inden for Drift og Teknik, og med reference til faglederen udføre:
- Fejlfinding og reparation af anlæggene nævnt i indledningen, men primært rørpost
- Hjælpe med reparationer af operationslejer sammen med den primært ansvarlige
- Arbejde i vedligeholdelsessystemet og opgavestyringssystemet, som er Dalux
- Samarbejde med fagledere, specialister og håndværkere fra de andre områder, om at sikre høje oppetider på hospitalets maskiner og anlæg
Om dig
Vi tænker du måske har erfaring med automatiske anlæg og flere forskellige typer maskiner. Det kunne være med baggrund som automatiktekniker, elektriker eller lignende så du har:
- Mekanisk og elektrisk snilde
- God erfaring med reparation af diverse elektriske maskiner og elektrisk udstyr
- Kendskab til svagstrøm og elektronik
- Erfaring med brug af manualer, diagrammer og tegninger, samt identifikation af reservedele
- Evnen at arbejde selvstændigt og samtidig er en god holdspiller
- Analytisk tilgang til opgaverne
- En innovativ tankegang og kan tænke lidt anderledes, og gerne kommer med input om nye løsningsmetoder
- Selvstændighed og er systematisk, er grundig og i stand til at holde overblikket i pressede situationer
Vi søger en person, der kan begå sig hjemmevant på alle niveauer i organisationen i en travl hverdag, og som har kundskab og gennemslagskraft til, at kunne arbejde som en vigtig del, i en stor organisation.
Vi lægger vægt på et godt og sundt arbejdsklima, og selvom der kan være deadlines der skal nås, forsøger vi altid at hjælpe hinanden på tværs af fagene, rigtig mange mennesker er afhængige af vores arbejde.
Yderligere oplysninger og ansøgning
Henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til Lars Okton på 25-773432, send din ansøgning på lars@nordiskrekruttering.dk







